Spis dig fri

Designguides / Grafisk opsætning af guides til klubkunder / Redigering af salgstekster/ Redigering af nyhedsbreve og freebie / Kommunikationssparring / Produkt- og miljøfotos

Udfordringen

Jane Kudsk ejer virksomheden Spis dig fri, hvor hun hjælper Type 2 diabetikere med at spise sig fri af deres sygdom. Jane holder foredrag og har onlineforløb samt 1:1 konsultationer med sine klienter.

Jane har selv en skarp pen, men havde brug for professionelle øjne på sit eksisterende markedsføringsmateriale – hjemmesidetekster og nyhedsbreve samt guides – og sparring på ideudviklingen af nyt materiale, for at få sat skub i salget.

Derfor kontaktede hun heykommunikation.

Løsningen

Janes mål var at skrue op for salget og få gang i forretningen. Derfor startede vi med at holde et strategimøde, hvor vi fik overblik over hendes markedsføringskanaler, og hvordan de skulle buges.

Herefter gik vi i gang med at kigge materialerne igennem og optimere det, både ved gennemskrivning af tekster og grafisk opsætning af materialer.

Det er vigtigt for Jane, at hendes materiale er lækkert og professionelt, og at modtageren kan mærke hende som afsender. Derfor lavede vi en designmanual, som sikrer at hendes materialer får det samme professionelle udtryk hver gang.

Spis dig fri har brugt heykommunikation til:

  • Strategi og sparring på kommunikationen og et klubkoncept.
  • Designguide for Spis dig fri og Klub Spis dig fri.
  • Redigering af salgstekster til hjemmesiden.
  • Gennemskrivning af nyhedsbreve i hendes velkomstserie.
  • Produkt- og miljøfotos til guides og hjemmeside.
  • Opsætning af Spis dig fri-guides.
  • Redigering og opsætning af freebie til nyhedsbreve.

“Jeg fandt ud af, at jeg ville for mange ting med min velkomstserie. Sammen med Ann fik jeg snævret det ind. Min velkomstserie og freebie er nu sat op til at sælge introproduktet, og det har virket. Jeg kan mærke, at der sker noget med mit salg nu. Det går rigtig godt.”

Jane Kudsk, indehaver af Spis dig fri

Jeg har fået virkeligt lækkert layout på mine freebies, som jeg har fået ros for. Det gør, at det hele ser meget mere professionelt ud. Jeg har fået en meget anvendelig designmanual, som giver et godt overblik. Den har jeg altid liggende ved siden af mig, når jeg arbejder med min markedsføring.

For mig er det vigtigt, at min sparringspartner er vant til at arbejde med enkeltmandsvirksomheder og kan give faglig og god sparring om tingene. Ann havde mange gode ideer og indspark til det, jeg allerede havde og hjalp med at bygge ovenpå det. Og så fik jeg klar besked om det, der ikke virkede. Det var så inspirerende.

Jane Kudsk

Ernæringsvejleder og foredragsholder, Spis dig fri

Besøg Janes sites

Skal vi arbejde sammen om din opgave?