Tekster, e-mails og web content, der virker

 

Skal du have lavet en ny hjemmeside?

Overvejer du at sende nyhedsbreve til dine kunder?

Eller mangler du ideer til godt indhold på de sociale medier?

Derfor skal du have hjælp til din markedsføring

God kommunikation tager (din) tid

Måske tænker du, at det er dyrt at hyre en ekstern samarbejdspartner til at hjælpe dig. Du kan også sagtens sidde og fedte med dine tekster selv. Det tager bare meget længere tid, fordi du ikke har en faglig tilgang til din kommunikation. Og din tid er mange penge værd, så det kan hurtigt vise sig at være den dyreste løsning.

Med ekstern hjælp er du sikker på at få det gjort. Så kan du koncentrere dig om din forretning og det, du kan.

Det er svært at skrive om dig selv

Selvom du kender din virksomhed godt, kan det være svært at se, hvilke budskaber der er vigtigst at få frem. Du kommer let til at tale om dig selv i stedet for at tale om dine kunder og deres behov. Den slags tekster giver ofte dine kunder et meget uklart billede af, hvorfor de skal handle med dig. Og så sælger du ingenting.

Jeg kan omsætte din viden til klare budskaber skrevet til modtageren, så dine kunder får øje på dig og handler.

Du har brug for en plan

Markedsføring kan være en tidskrævende og irriterende disciplin, hvis du ikke ved, hvordan du skal gribe det an. Mange kigger på konkurrenterne og gør det, de gør. Det er klogt – men din markedsføring skal passe til din virksomhed og dine kunder, ikke til dine konkurrenter. Og det kan være dyrt at prøve sig frem.

Jeg kan hjælpe dig med en plan for din markedsføring og ideer, du ikke selv havde tænkt på.

 

“heykommunikation har været en uvurderlig samarbejdspartner og faktor for, at min drøm om en madblog blev en realitet. Jeg har fået en sammenhængende profil i alt fra hjemmeside til visitkort. Ann har gjort en stor indsats for at forstå mig og min forretning. Ann er professionel og har overblik og sans for detaljerne. Og så kan hun noget med ord og ideudvikling. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil søge råd hos heykommunikation igen. Det er fedt at have en fast samarbejdspartner, som engagerer sig i min forretning.

Mette Forman

Madblogger, Det handler mest om mad

“For mig betyder det noget, at jeg kan være stolt af at vise vores hjemmeside, magasin, foldere og nyhedsbreve frem, og at det ser professionelt ud. Ann er fantastisk til formidling. Hun har en holdning til opsætning, billedvalg, tekstforfatning og redigering, som er meget værd for os.

Jeg sparer tid, som jeg i stedet kan bruge på mine kerneopgaver. Jeg har en stærk sparringspartner i Ann, som sikrer, at vores materialer har en høj kvalitet i både design og indhold.”

Malene Aastrup

Præst, Ryslinge Valgmenighed

Hey, skal vi arbejde sammen om din opgave?

Kæmper du med en tekst, eller har du brug for indspark på din kommunikationsopgave? Jeg er kun et klik væk. Skriv til mig herunder – det koster ikke noget at skrive og få et godt råd.

Du kan også ringe til mig på 6130 2844.